

Tak til Anne og Sidsel, der har tilmeldt sig pay it forward - I skal nok høre fra mig inden næste jul ! Og så er der i øvrigt plads til endnu en deltager - skal det være dig ?
En sød kollega har lavet disse til mig som afskedsgave - de er bare så gennemførte - hjemmestrikket og -syet fra inderst til yderst ..... og selvfølgelig har nissemor en kurv med strikketøj i hånden ! På strikkefronten sker der også lidt - det skrider da stille og roligt frema med nederdelen. Jeg har ændret en smule på starten af hulmønsteret, men ellers strikker jeg efter opskriften på Claudia-Evilla.
Bogen Rosendyrkerne af Charlotte Link ( tysk forfatter ) kan varmt anbefales, hvis du kan lide en god og lang historie. Tidligere er der oversat en anden af hendes bøger til dansk - Søstrenes hus - også anbefalelsesværdig.
Jeg kan selv godt lige en god tyk bog, hvor man bare kan labbe handlingen i sig uden at skulle forholde sig eller spekulere ret meget - man bliver underholdt.
Er der i øvrigt ikke flere der har lyst til at lege med her ?
Jeg kan godt forstå, at min mand spørger : "Hvad er det egentlig du strikker ?" ..... og jeg kan også godt forstå, at han ser undrende ud, når han hører, at det er en nederdel. Starten på Claudia-Evilla ser meget smal ud, men jeg ved fra sidst, at den kommer til at passe !
Oprindelig var garnet ( gotlandsk pelsuld) indkøbt til at strikke Plissé af, men det kom aldrig rigtig til at fungere for mig .... jeg har været godt igang, har pillet op, har prøvet modellen i forskellige størrelser i diverse butikker - men nej, det bliver desværre aldrig Plissé og mig .... den ser ellers så flot ud på billedet.
Jeg havde lyst til et strikketøj, der bare kører derudaf og sådan er det med denne nederdel - afsted det går !
Jeg ville elske at have den udsigt fra mit køkkenvindue !!
Jeg kunne også have valgt at starte med en anden børnesang : Langt ude i skoven lå et lille bjerg .... For denne hytte lå virkelig laaaaangt ude i skoven efter danske forhold : drej væk fra hovedvejen og kør langt ind i skoven ad en grusvej - drej videre ind i skoven ad en mindre grusvej og parkér bilen ved en sø - flyt alle dine pakkenelliker over i en robåd og ro tværs over søen - værsgo - så er du ved hytten.
Jeg er vild med at være langt væk fra civilisationen - der var så stille, at det ringede for ørerne - kun afbrudt af diverse fugle og insekters skrigen, pippen, brummen, fløjten og summen.
Jeg har opgivet at komme med en samlet feriebeskrivelse - I får brudstykker og billeder, når jeg føler for det - og det gjorde jeg lige nu. Det er herligt at mindes en god ferie.
Een meter gedde .... utroligt, at der kan leve sådan et stort rovdyr i sådan en lille skovsø !
Bølge-tæppet skrider støt og roligt derudaf. Jeg hygger mig med at sammensætte farver efterhånden som jeg hækler - skifter mellem at hækle en og to rækker af hver farve - forsøger at gentage farverne nogenlunde regelmæssigt uden at de kommer i samme rækkefølge hver gang.
Den naturlige bølge skal der også bruges tid på - denne weekend blev det i form af nogle timers fiskeri ved Strødam Engsø udenfor Hillerød. Jeg nyder at fiske - det er en dejlig afstressende måde at være i naturen på - man står bare og kigger ud over vandet og oplever naturen omkring sig - i dette tilfælde et meget rigt fugleliv med skrigende viber, skræppende gæs, kukkende gøge, rugende blishøns, redebyggende lappedykkere m.m. At der så en gang i mellem er bid på krogen, tages som en bonus. Jeg ser lettere alvorlig ud på billedet, men det er skam også en seriøs affære at håndtere sådan en flot brasen, så den uskadt kan svømme videre efter fotografering. Jeg havde ikke umiddelbart lyst til at forsøge mig med tilberedning af brasen, men jeg har efterfølgende fundet adskillige opskrifter på brasen kogt i eddikevand og stegt brasen med whisky-sovs, så næste gang der kommer sådan en svend på krogen, skal den nok med hjem i køkkenet. Nogle af jer, der har erfaring med at spise brasen ?
Smuk udsigt fra stuen og udover markerne udenfor Sulsted - jeg ville elske at bo med den udsigt !!