fredag, december 02, 2005

Den årlige julebagning

Så er den årlige julebagning "overstået".
Vi er så heldige, at have nogle nisser, der hvert år laver en stor portion dej til os - pludselig en morgen står den klar i køleskabet og så skal der bages ! Sådan har det været i omkring 14 år ( fra ældste barn var et par år gammel ).
Mormor kommer og deltager - nu, hvor begge børn går i skole, starter vi så snart de kommer hjem.
Så bliver der bagt i et par timer - vi er som regel klar til at pynte kagerne med glasur, når faderen i huset kommer hjem fra arbejde.
Og ALLE kager skal pyntes - ikke noget med at springe nogle af dem over !!
Her er et udsnit af dagens produktion :



Det skulle være nok til at dække familiens småkagebehov i december måned !! Og til at give væk af ....

Efter 5 timers intens kage-bagning/pyntning tog jeg lige ½ times tid ved rokken - efter mit første garn af rå-uld har jeg nu kastet mig over karteflor - det går derudad - i perioder begejstres jeg endda over rokkens rytmiske lyde.

Nu er det tid til en kop varm Chai - har hidtil selv lavet krydderi/the-blanding, men nu har jeg lige forsøgt mig med en færdigkøbt blanding fra Brugsen ( Søstrene Grene har den vist også). Den smager ganske udemærket.

Aftenen skal afsluttes med at læse en bog færdig - Drømmenes år af Gloria Goldreich. Serie i to bind - man følger 4 veninder gennem 3 årtier. Handlingen foregår i USA/ Israel. Jeg labber den i mig som god godnat-læsning.

Kærlig hilsen Dorte

6 kommentarer:

  1. Send lige de nisser denne vej, ik'?
    Hold da op en produktion, og hvor er der mange.....Jeg er imponeret over, I har tålmodighed til at pynte dem alle.

    God appetit.

    KG Tina

    SvarSlet
  2. Jeg er helt sikker på, at de nisser hellere vil en tur over Atlanten og arbejde i mit køkken, ikke?

    Ulla

    SvarSlet
  3. uhada hvor har i bagt meget, jeg er ikke spor misunderlig *G*

    SvarSlet
  4. Novra, så mange, og alle er pyntet! De må være rigtigt gode, når I orker at lave så mange!Kunne man lokke opskriften ud af dig? Vores blev ret hårde, de kaldes nu for hundekiksene....

    kh Linda

    SvarSlet
  5. Holy moses, Dorte - det er dælme da mange kager! Og jeg spotter en Asger iblandt....
    De ser bare noget så lækre ud!!
    KH Britt

    SvarSlet
  6. *tørrer tastatur af* Beklager, men mundvandet ville ikke blive indenbords...hvor ser jeres kagebord bare godt ud :o)

    Bon appetit

    Knus fra Randi

    SvarSlet