Endnu en kaktus har set dagens lys - og jeg har igen taget udgangspunkt i en opskrift
herfra .
Det er hyggeligt at lave små projekter - jeg nyder i hvert fald, at jeg indimellem store projekter får lavet noget færdigt på kort tid.
Kaktussen er også denne gang lavet af bomuldsgarn på hæklenål 2½.
Den snoede "pind" i baggrunden har sin egen historie - egentlig er det nederste del af en stamme fra et nåletræ, som jeg fik øje på under en gåtur i norsk skov - det var væltet og lå ovenpå jorden. Jeg slæbte møjsommeligt hele træet med tilbage til hytten og insisterede på at få det med hjem til Danmark - det krævede så, at den blev savet til, så den kunne være i bilen. Man ved aldrig, om man får brug for sådan et dejlig snoet stykke træ :-)
Nu ligger den så og er dekorativ på mit vinterklædte havebord.