Jeg har haft et par dejlige eftermiddage med symaskine, stof og TV2 i cd-afspilleren - resultat: en kattekurv.
Den er syet udfra en idé opstået i mit hovede - uden brug af mønster og målebånd ( passer ikke helt - jeg målte først diameteren på sammenrullet sovende kat, for at få en fornemmelse af størrelsen ....)
Teknikken er free-style-quiltning syet på to lag rullemadras, for at give bunden varme og sidderne stabilitet.
Jeg ved ikke lige, hvad der er sket med farverne, for i virkeligheden er den IKKE lilla, men GRÅ.
Min ene kat har allerede taget en lille lur i den - jeg er spændt på om den bliver brugt fremover - bliver den en succes, må jeg jo nok lave en til, så begge katte har en.
Jeg var gået i gang med Hanne Falkenbergs Plissé - men har nu pillet det strikkede op .... dels var jeg i tvivl om størrelsen og dels var der en strikkefejl i starten, som jeg havde svært ved at leve med. Jeg vil stadig gerne strikke den, men afventer gå-på-mod og lyst til endnu en opstart.
Og så var der noget med nogle feriebilleder fra Norge .... de kommer nok .... snart ....
Hvor er den da fin! Den burde du sætte i masseproduktion. Den vil der helt sikkert være bud efter fra de danske kattehjem :-)
SvarSletkh
marianne