Besøg hende på : Goldensparx
Nu må jeg snart holde op med at lave alle disse små overspringshandlinger - der ligger jo en Flowerpower-frakke og venter på mig.
Endnu en gang har jeg kastet mig over et lille fjollet hækleprojekt - en mariehøne.
Jeg fandt en opskrift , der ligger til fri afbenyttelse - tak til Else.
Den opmærksomme læser vil se, at der har sneget sig et par katteknurhår med på dette foto - den kat er altså usædvanlig nysgerrig, når der skal tages billeder !
Hm ... min ene kat er lidt af en linselus - hver gang jeg lægger strikketøj frem til fotografering, så er hun på pletten - denne gang kom der lige et par poter med.
I går aftes var jeg til en lille udstilling med Christel Seyfarths design - skønne, skønne farvesammensætninger ! Og så var det rart lige at kigge lidt nærmere på monteringen af flowerpowerfrakken inden jeg selv går i gang.
Min mor har i øvrigt også kastet sig ud i blog-verdenen, så hvis I har lyst, kan I jo slå et smut omkring hendes blog "min-egen-have" .... som er min barndoms have.
Det blev et lille reklameindslag, som jeg absolut ikke har nogle kommercielle fordele af - jeg synes bare, at Magda var så sympatisk og grundig, at hun fortjener lidt opmærksomhed.
Jeg strikker i Hjertegarns nye kunstgarn - det er i strømpegarnskvalitet, men meget løsere spundet.
Jeg har slået 45 masker op - strikker 1 ret, 1 vrang - første maske på hver pind tages løs vrang af ( med snoren foran )
Jeg har delt et 100 grams nøgle op i to lige store nøgler og strikker så skiftevis 2 rækker fra hvert nøgle. Jeg regner med at det bliver rigelig langt af 100 gram garn, der rækker vildt langt.
Huerne er strikket efter denne meget enkle opskrift
Det glæder mig, at datterens strikkelyst kan vækkes .... og at det samtidig er til gavn for et godt formål.
Jeg har skrevet det før , før og før og gør det gerne igen : jeg er vild med de store øde naturområder i Skandinavien ! Jeg er et lykkeligt menneske, når jeg er derude, hvor stilheden hersker og udsigten er således :
Vævestrik er nemt - man strikker med flere farver, men altid kun med een farve ad gangen.
Mit mønster strikket rundt på 4 pinde :
1. pind - farve 1 - strik ret
2. pind - farve 1 - strik vrang
3. pind - farve 2 - strik * 3 ret, 1 løs af* - gentag fra * til * pinden ud.
4. pind + 5. pind - farve 2 - strik som 3. pind
6. pind + 7. pind - farve 1 - strik som pind 1 + 2
8. pind + 9. pind + 10 pind - farve 2 - strik som pind 1 + 2 + 3, men forskyd mønsteret således at den maske der tages løst af befinder sig midt over de 3 retstrikkede masker.
Jeg har valgt glatstrik under foden - det er nok behageligst at gå på.
Selve sjalet er ikke specielt interessant at strikke, men jeg er vild med den takkede kant, der strikkes på tilsidst, mens man stadig har yderkantens mange masker på pinden.
Jeg har tilmeldt mig workshop med Christel Seyfarth d. 29. marts - ser frem til 5 timers fordybelse i min hobby og et møde med en strikkekunstner, der virkelig forstår at lege med farver.
Datteren i huset ligger med stift ben i skinne efter en skiulykke - må ikke støtte - kommer kun omkring ved hjælp af krykker. Jeg spottede straks et behov for en lille pose til krykken, så hun kan transportere mobil, ipod m.m. med rundt :
Hot or Not ? Tja, det kommer vist an på, hvem man spørger - jeg synes, den er vældig fiks, men eftersom datteren ikke har taget den i brug, så synes hun nok ikke den er helt så fiks .....
Julemåneden står for døren - jeg er ikke den store julepynter, men synes da ikke at familien skulle snydes for et advents-arrangement ( -arrangement fordi man vel næppe kan kalde det en krans ) :