Så kom dagen, hvor nisserne havde lavet dej klar til os. Både børn, mormor, mor og far måtte derfor bage og dekorere hele eftermiddagen. Det startede som et hyggeligt nisse-påfund for 15-16 år siden, hvor nissen troligt gemte sig hver morgen med en lille pakke til min datter - denne ene dag var det så dejen og en kageform, der var gaven.
Også i år fik fantasien frit lejde - her er ikke noget med strenge krav om traditionelle julemotiver og farver - der skal også være plads til en trafikdræbt giraf med brækket hals, en bjørn med skudhul, en elefant med hjertet på nakken, spøgelsesbamser og bikini-damer .... og så er der vist én der tror, at man kan sikre sig en stor kage ved at skrive navn på .....Tak til Anne og Sidsel, der har tilmeldt sig pay it forward - I skal nok høre fra mig inden næste jul ! Og så er der i øvrigt plads til endnu en deltager - skal det være dig ?

