søndag, maj 27, 2007

Ingen bølger


Ugen har ikke budt på flere bølger - hækletøjet ligger stille mens jeg skaffer mere garn - jeg købte fra start af kun et enkelt nøgle af hver af de 15 farver i tæppet - nu må jeg så suse rundt til forskellige garnforretninger og håbe på at kunne få yderligere et nøgle af hver farve .....

Har brugt bølgepausen til at strikke en taske efter denne opskrift. Jeg har tidligere strikket den i mellemstørrelsen i lamauld - denne gang blev det den mindste størrelse strikket i dobbelt Evilla-pladegarn.


Garnforbrug : 70 gram

Jeg er vild med den buttede facon - set i profil er den dejlig "tyk".




Jeg har været ved vand og fiske med min mand - i en meget stille skovsø, så der var absolut ingen bølger. Men der var fred og ro - svævende og hæst skrigende fiskehejrer, små rødtoppede blishøneunger, masser af snoge og mus, der pilede om fødderne på os. De første 3 timer bød på absolut stilhed og ikke skyggen af fisk ..... men så ændrede alt sig, da min mand fik denne svend på krogen :


Een meter gedde .... utroligt, at der kan leve sådan et stort rovdyr i sådan en lille skovsø !

7 kommentarer:

  1. Hold da op en "kæmpe". Godt med et billede af krabaten, når der senere skal fortælles om den - ingen lystfiskermål her!
    God pinse
    Karina

    SvarSlet
  2. AJ hvor er jeg altså vild med den taske!!! Den er super lækker!! :)
    SIKKE en "sildehaj" (som vi i vores familie kalder alle fisk)

    SvarSlet
  3. God DAMN' for en monsterstor fisk!!! Godt fanget :-)

    Tasken er herlig - skal bestemt overvejes!
    KH Vivian

    SvarSlet
  4. Det var ingen søt fisk! Og så kjempestor! Kommer til å tenke på denne når jeg skal bade i sommer...
    Kjempefin veske i flotte farger! Lykke til med garnjakt og ha en fin siste pinsedag!

    SvarSlet
  5. Det ligner lidt de tasker jeg også strikker, jeg syntes også den er sød, med sin buttede facon..
    Og det var da godt nok en fangst der vil noget!! - jeg var slet ikke klar over at de blev så store..

    SvarSlet
  6. Blev I ikke helt bange for den, da I fik hevet kalorius i land?!

    Kom gedden på middagsbordet (der må være til et par dage), eller satte I ham pænt ud igen?

    KH Tina

    SvarSlet
  7. Vi blev måske ikke ligefrem bange for den, Tina, men det giver altså noget af et adrenalin-kick at få sådan en på krogen og i land !

    Vi har skam spist gedder, men ham her fik lov at leve videre - han må have gode gener, der skal gives videre til nye generationer ... og så er de gamle gedder vist også lidt grove i kødet, men kan vist godt bruges til fiskefrikadeller.

    kh Dorte

    SvarSlet