

Jeg lavede i går eftermiddags en kurv med "hygge-lækkerier" ( garn, opskrift, chokolade, portvin m.m) til en 50 års fødselsdag, der skulle holdes som havefest i går aftes.
Jeg ville gerne tilføje noget hjemmelavet til gaven, men må indrømme ikke at have haft overskud og humør til det i den sidste tid .... men et par timer før festen fik jeg alligvel lyst til at sy og så blev det til denne lille nålebog, som også bliver mit juli-indslag til
"12-projekter-i-2007".Bogen er syet af to lag stof med et lag quiltevat imellem - sidderne i bogen er lavet af filt.
Fire minutter i lukketid sendte jeg min søde mand i Brugsen, så bogen kunne blive udstyret med nåle i diverse størrelser .... og han nåede det !!
Desværre fik jeg ikke afleveret gaven i går - ½ time før festen ringede fødselslaren og udsatte festen en time, da et skybrud lige havde skyllet festopstillingen i haven bort - og efter yderligere en ½ time blev der igen ringet : Festen aflyst, da de havde ½ meter kloakvand i kælderen efter skybruddet.
Hvor er det dog synd - jeg ved, hvor meget tid og energi værterne har lagt i at planlægge den fest.

Jeg er i øvrigt lige kommet hjem fra en uge laaaaangt ude i skoven syd for Trysil - mere om det i et senere indlæg - skal lige have redigeret nogle billeder.