Skovtur

Jeg nyder at bruge naturen - vil nærmest sige, at jeg har behov for den fred og ro, som kun findes langt ude i skoven.

Jeg er heldigvis så heldig at have både skov, marker, parker, søer og enge indenfor gå- og cykelafstand.



I går gik turen ud til "mit" træ - det er et stort gammelt egetræ, der ved stammens fod har en behagelig krumning, som man sidder aldeles fortræffeligt op ad ... og dejlig tørt på min medbragte avis i plastpose. I rygsækken er der juice og ostemadder.


Således tilbagelænet og velforsynet kan jeg nyde udsigten :

Her høres kun fuglenes kvidren og bladenes raslen - giver plads til gode tanker.

I stedet for at køre direkte hjem fortsatte jeg videre gennem skoven.



Her kan man næsten glemme, at man befinder sig få hundrede meter fra dansk villakvarter ... det ku´ sagtens være laaangt ude i de store svenske skove.

På min videre færd blev jeg pludselig overrasket af et egern, der sprang ned på en gren lige ved siden af stien. Det skræppede op og kiggede nydgerrigt på mig. Jeg stod af cyklen og gik efter egernet efterhånden som det fjernede sig fra mig - hoppende fra træ til træ. Jeg blev ledt op på en lille bakketop og dér stod jeg så på den dejligste lille grund midt ude i skoven :

Sådan et syn giver anledning til dagdrømme og fantasier :
Her vil jeg bo !
Hvor skal huset stå ?
Hvem mon ejer denne plet ?
Mon den kan købes ?

Ak ja .... drømme kan man altid - jeg ville ELSKE at bo lige dér !