torsdag, oktober 05, 2006

Projekter på vej


Ved et usædvanlig heldigt tilfælde er jeg nu i besiddelse af den hækleopskrift, som jeg efterlyste i sidste indlæg.
Jeg har idag været på bytur - slentrede rundt og kiggede efter lidt tøj hist og pist, da jeg pludselig i en genbrugsbutik fik øje på nogle ganske få numre af Hjemmet ..... og sandelig om ikke nr. 13 fra 2005 var iblandt !! Så nu er jeg for den ringe sum af 3,- blevet ejer af opskriften. Skæbnen har bestemt, at jeg skal hækle den frakke !Jeg har et kilo mørkebrunt kraftigt bomuld liggende - vil prøve om jeg ikke kan få det til at passe med hæklefastheden.



Og så skal jeg snart have gang i rokken igen - den har stået absolut stille i lang tid pga mangel på fibre ..... og så væltede det ind med fibre idag. Dels havde jeg bestilt noget merino karteflor fra Rosenlund Garn - dels begavede en meget kær veninde mig med en hel pose fuld af gotlandsk uld.

Den lille fyr på toppen har sin faste plads på ryggen af sofaen ( når den altså ikke lige har fået et dask af en af kattene). Han er syet i hånden af min søn ( håndarbejde i skolen).


På min bytur i formiddags besøgte jeg også Butik Strik , hvor jeg så en rasende flot valket taske - den er lige så flot live, som på billedet i deres netbutik !

5 kommentarer:

  1. Har vi Italien på linien.....?! Se du bare at komme i gang med hæklenålen. Ja, den valkede taske er flot. Tak for dit besøg i dag. Din hilsen gjorde mig godt. knus Mette

    SvarSlet
  2. Aaaaargh, havde jeg da bare haft tid til at følge med i bloglines...lige netop den jakke har jeg, som Linda sagde, i hvert fald opskriften til, for jeg SKAL lave den en dag. Den er rasende flot, så den engang live i råhvid. Men nu har du jo originalopskriften, det er da lækkert! :o)

    SvarSlet
  3. Ja, hvor heldig har man lige lov til at være....

    KH Tina

    SvarSlet
  4. Har du lyst til at dele den danske version af clapotis. Har printet den engelsk ud for længe siden, men er aldrig startet i frygt for ikke at forstå noget som helst:O)

    SvarSlet
  5. Den jakke-opskrift har jeg også kigget efter. Den ser vildt lækker ud på billedet, men da jeg prøvede jakken nede i en garnforretning, synes jeg den sad elendigt! Er du blevet færdig med den og fungerer den? Er stadog fristet af den.

    SvarSlet