Det skrider rask fremad med min hæklede kat ... nu skal den bare sys sammen og have lidt "udtryk" broderet i ansigtet.
Jeg hygger mig gevaldigt med sådan noget hækletøj, men har absolut intet at bruge den færdige kat til ...
åh, jo - den får nok lov til at sidde lidt på ryggen af sofaen.
Har surfet rundt og kigget på alle de mærkelige hæklede dyr, der vist for de flestes vedkommende har japansk afstamning.
De kan bl.a. ses her ( der er over 250 fotos)
Overvejer at dykke ned i sønnes bunke af pokemon-figurer - måske man kunne blive inspireret til at hækle sit helt eget væsen.
Katten har rejst sig fra Kauni-sjalet, så nu luner det herligt om mig i stedet for - det er den slags sjal, man nærmest flytter ind i !
Jeg er kommet til at love sønnen et marsvin .... eller to.
Jeg troede, at man "bare" fandt et sted at købe sådan nogle, men timers søgen på nettet har gjort mig klogere. De små dyr er åbenbart eftertragtede ... man skal jo nærmest stå klar og reservere ungerne, når forældrene bliver parret ...
Jeg overvejer at køre til Dyreriget ved Roskilde i morgen for at købe et bur - der er nemlig åbent selvom det er helligdag - og når jeg nu har bestemt mig for at investere i de små marsvin, så skal det altså helst være NU - om vi så skal nøjes med et bur i første omgang - et tomt bur er bedre end ingenting og så er vi ligesom i gang med projektet.
Spændende samlesæt, jeg glæder mig til at se katten. Prøvede Linda ikke at afsætte et marsvin for et par mdr siden?
SvarSletDet er i sandhed et fantastisk sjal! Smukt!
SvarSlet:-) Britt
WAUUW!! Smukt smukt sjal - det kan jeg godt forstå at du er glad for. Som Ulla kom jeg også til at tænke på Linda mht. marsvin. Jeg mener at hun stadigvæk har et "tilovers".
SvarSletKh. Helle