søndag, december 01, 2013

Sort hue med bladmønster

 For en lille måneds tid siden var jeg til et arrangement i butikken Strik og Design i Roskilde. 
Det var en rigtig hyggelig aften med rig lejlighed til at prøve alle butikkens opstrikkede modeller og i øvrigt lade sig inspirere af masser af lækkert garn.
Jeg faldt bl.a. for en hue designet af butikkens indehaver, Louise Harden :



Jeg har strikket i snart 40 år og har aldrig før lavet en snoning ..... kan ikke svare på, hvordan jeg har kunne undgå det, men snoninger har nok bare ikke haft min interesse.
Efter at have lavet de få snoninger på huen, har teknikken vakt min interesse - det må jeg absolut prøve igen.



Jeg har strikket ribben på pinde 5,5 og toppen på pinde 6 - jeg kunne slet ikke ramme strikkefastheden, hvis jeg brugte pinde 7, som der stod i opskriften.


Garn: Semilla Grosso fra BC garn - ren uld. Jeg brugte 71 gram, så man kan få to huer ud af 3 nøgler garn.

Huen blev en adventsgave til min datter.


3 kommentarer:

  1. Man har jo ofte en særinteresse inden for strikketeknikker. Fx siger flerfarvestrik ikke mig en døjt, til gengæld elsker jeg netop snoninger i alle varianter (også dem, der ikke er snoninger men noget andet, man gør med samme teknik). Men det giver rigtigt mange nye muligheder, når man også bruger det.
    Flot hue!

    SvarSlet
  2. Ja, strik er en dejlig hobby, hvor man enten kan fordybe sig i enkelte teknikker eller blive ved med at afprøve nyt og udvide sin kunnen.

    SvarSlet
  3. Hvor er den blevet flot :-)
    Skønt, at du har fået lyst til at strikke mere af den slags.

    SvarSlet