lørdag, november 20, 2010

Kopiering af hæklet pung

Da jeg modtog gaven vist i sidste indlæg, fik jeg en gevaldig lyst til selv at prøve at hækle en pung.
Jeg har hæklet fastmasker med strømpegarn på hæklenål nr 2½ :

Hækl en flad cirkel indtil ønsket diameter ( min har vist 80 fm på en omgang.
Hækl lige op indtil ønsket højde
Hækl en omgang med hulmønster : * 1 fm, 2 lm, spring 2 fastmasker over * - gentag fra * til *
Hækl et par cm videre med fastmasker
Afslut med takket kant : *1 fm, 5 lm, 1 km i første af de 5 lm, spring 1 fm over, 1 fm * - gentag fra * til *

Træk silkebånd gennem hulrækken og afslut ender på silkebåndet med en perle eller andet pynt.



Og så taler billederne deres eget sprog : Vinteren er kommet til Nordsjælland - jeg vågnede i dag op til et nydeligt hvidt lag sne over haven. Luften er frostklar og frisk - ah, jeg er vild med vinterluft ... og så dufter det så dejligt af skiferie :-)

4 kommentarer:

  1. Hvor er din hæklede pung fin, det er du sandelig sluppet godt fra. Skønne farver du har hæklet med:))

    SvarSlet
  2. Tak "fru larsen" ! Jeg har brugt selvstribende strømpegarn - jeg synes også selv rigtig godt om farverne - garnet fremtræder anderledes end når man strikker af det - jeg synes faktisk det ser vævet ud, når det hækles - det ligner lidt sydamerikansk vævet håndarbejde .... lidt, i hvert fald :-)

    SvarSlet
  3. Ih hvor er den altså blevet fin! Og jeg er enig: den ligner næsten noget sydamerikansk - det er lige før den passer til en vis poncho du ved nok...! ;)

    SvarSlet
  4. Nej, hvor er den fin, Dorthe!

    SvarSlet