
Jeg er blevet tagget af
Britta og
Rikke - her er hvad jeg skal gøre:
1. Link til den, der har tagget dig
2. Fortæl 7 sandheder om dig selv
3. Send videre til 7 andre bloggere
4. Læg en besked i deres blog om, at de er blevet tagged af dig
1. Jeg tænker meget ( måske FOR meget over tingene) - derfor har det også varet en stund, før jeg har taget mig sammen til at svare på disse spørgsmål
2. Jeg har en meget sød tand
3. Jeg er normalt meget blufærdig - bryder mig f.eks ikke om at være i bikini på stranden. Det var derfor en grænseoverskridende oplevelse at optræde offentligt med mavedans sidste fredag ... og jeg synes faktisk det var OK - måske fordi man er "klædt ud".
4. Jeg er et ret privat menneske - har brug for at være mig selv, men jeg holder utrolig meget af mine nære og kære venner og familie, som jeg slet ikke kan undvære.
5. Jeg elsker at være laaaaangt ude i naturen sammen med min nærmeste familie - og i disse omgivelser kan jeg fiske i timevis ....
6. Jeg er perfektionistisk omkring mit håndarbejde - piller hellere op.
7. Jeg har været sammen med min søde mand i 23 år.
Jeg er en af dem, der aldrig videresender kædebreve - selvom det gør mig lidt utilpas at ignore at blive truet med alverdens ulykker, når man bryder. Dette var ikke et kædebrev, men det florerer dog ved at opfordre andre til at fortsætte .... det vil jeg undlade at gøre, men hvis nogle af jer har lyst til at gribe udfordringen alligevel, skal I være hjertelig velkomne - jeg synes jo selv, at det er lidt interessant at læse noget personligt om jer ude på bloggene.
Tak for den smigrende kommentar, Tina - jeg tager gerne imod den, men tror altså også at billedet er taget på et heldigt tidspunkt og at det i øvrigt gør noget rigtigt godt for ens figur at stå med armene oppe over hovedet !Jeg har lige deltaget i et helbredscheck i den landsdækkende KRAM-undersøgelse, og jeg må indrømme, at både BMI og fedtprocent ligger lige i overkanten .... men det er godt med lidt på sidebenene, når der skal danses mavedans. Jeg har set, at man kan købe mavedanser-dragter med indsyede puder på hofterne - DÉT behøver jeg ikke !!