Mit patchwork har holdt pause - faktisk er det flere måneder siden, jeg startede på denne blok : Rising Sun.
Nu har jeg 79 af disse små forskellige blokke som engang om mange, mange år skal ende som et stort quiltet tæppe.
Det er en kopi af et 150 år gammelt amerikansk tæppe, der kan ses her .
Fascinerende at en amerikansk dame har siddet for så lang tid siden og syet et tæppe, som hundredevis af kvinder over hele verden nu kopierer, ikk´ ?
Der er udgivet både bog og pc program om tæppet. Bogen har jeg ejet længe - cd-rommen har jeg lige købt på Ebay.
Jeg har indtil nu syet alle 79 blokke i hånden ..... føler mig lidt sy-nørdet, men jeg er vild med at lave det !!
Mine første mange blokke kan I se her .
( Jeg har lige oprettet link til min side med patchwork ude i margen ).
Jeg har hos Slagtenhelligko fået henledt min opmærksomhed på noget meget speciel musik : Cocorosie. Det er bestemt ikke mainstream popmusik - kræver at man lige giver det en chance.
I kan høre det her ( klik videre derfra ).
Min familie synes, jeg har en underlig musiksmag - ikke desto mindre hører jeg både mand og børn nynne sekvenser fra Cocorosies musik, så det kan ikke være så ringe endda.
Og nu vi er ved musik - kvindelige sangere der synger med lidenskab og smerte : Beth Hart.
Jeg havde den store fornøjelse at opleve hende i Amager Bio for knap 1½ år siden - Hun rykker !! Hjemme i stuen er hendes musik balsam for sjælen - indlevende og følt. Når hun fyrer den af på en scene, så nærmer det sig heavyrock ! Wauv for en kvinde !
I kan høre noget af hendes musik her ( klik på music i menuen )
Min musiksmag er alsidig : aktuelt glæder jeg mig til d. 22. februar, hvor jeg skal høre Sebastian i Støberihallen i Hillerød. Håber på et fantastisk genhør med alle de gamle ørehængere.
Dette indlæg skal også være lidt garn-relateret.
Derfor et billede af mit sidste hjemmespunde garn af multifarvet Merino karteflor.
Tak til Mette
hej, jeg kender ikke til de musikere, men må sige at dit nye garn, det er bare WAUW, så smukt! og min mor syer patchwork, bl.a. Dear Jane, og derfor jeg har set hvilken stor passion det er blevet så tör jeg ikke begynde på det, har ikke tid til en passion mere. men tæppet er pragtfuldt, det er det.
SvarSlethilsen fra Island
Hej Dorte
SvarSletHvor er den blevet sød, din Sunbrise DJ blok , og noget lækkert garn du har fået også.
Jeg så lige din Mermaid nu,den er blvet flot i de farver.Er din erfaring at størrelsen passer ?
Knus Ingrid
Jeg er vild med dit Dear Jane tæppe og drømmer om, at lære patchwork (NEJ ikke flere hobbyer siger englen, Jo siger den lille djævel...) Det skal selvfølgelig sys i hånden.
SvarSletHvor mange blokker skal du bruge?
Ulla
p.s. lækkert hjemmespind