søndag, februar 20, 2005

Fortissima Tweed Strømpe



Jeg gik fredag aften i gang med denne strømpe - jeg blev så vild med dette garn, at jeg bare har måtte strikke og strikke for at se, hvordan farveforløbet blev. Mon ikke jeg har en færdig strømpe i aften ?
Garnet er Fortissima Tweed som jeg har købt hos Markno.

Fredag aften nåede jeg også lige at stoppe et par strømper, som min søn havde slidt hul på.
Jeg troede ellers aldrig jeg ville komme til at stoppe strømper, men jeg synes jeg ville gøre forsøget i stedet for at strikke en helt ny fod på eller i værste fald kassere dem.
Fandt et sted på nettet, hvor det udførligt bliver forklaret, hvordan man reparerer strikketøj med "usynlige" sting. Se her : Stoppe strømper
Det blev nogenlunde .... er spændt på om sønnen vil bruge strømperne med en stopning under foden .....

Kærlig hilsen Dorte

4 kommentarer:

  1. Det bliver forhåbentlig et par strømper til dig selv, så de rigtig kan blive værdsat!!! Det er skønne farver.

    SvarSlet
  2. Hej Dorthe

    Det bliver da et par skøno strømper. Hvilken farve er det ? Jeg kunne tænke mig, at bestille et sådant nøgle næste gang jeg skal have varer fra Markno

    KH Kate i Kalvehave

    SvarSlet
  3. Hej Kate !

    Det er fortissima tweed nr. 2419.
    ( Det ligner ikke den på billedet på Marknos hjemmeside )
    Du finder det på www.marknodesign.dk - kig på LAGERBUTIKKEN, hvor der er link til kæmpe lagerudsalg. Jeg har tidligere strikket af 2418 og 2425, som jeg også synes er rigtig flot.
    Kærlig hilsen Dorte

    SvarSlet
  4. Jeg kan ikke lade være med at tænke på det ser ud som om du strikker med fødderne :-)

    SvarSlet