Jeg har de sidste måneder hæklet et tæppe til min datter.
Jeg har brugt opskriften Sunny Spread, som er gratis til rådighed her
Alle cirklerne er hæklet af Drops Delight farve 17 ( Hindbærkage).
Det er utroligt, så mange nuancer, der er i det garn.
Jeg har hæklet med Drops Delight nr 01 (Grå) om alle cirklerne
Jeg har valgt at sy alle firkanterne sammen, da jeg godt kan lide at tæppet bliver helt fladt og glat på både for- og bagside. Jeg lægger firkanterne ret mod ret og syr gennem begge lænker på begge firkanter - undlader at stramme.
Jeg har syet firkanterne sammen med Drops Fabel, da det er lidt fastere og tyndere end Drops Delight - jeg synes Delight bliver for "fluffy" at sy sammen med.

Mon ikke der er andre end mig, der har små hjælpere ??
Jeg har altid svært ved at få taget billeder af håndarbejde, uden at der kommer en kat med .....
Håber tæppet kommer til at lune min datter i mange timer.
Jeg lavede for ½ år siden et tæppe efter samme opskrift til min søn. Det var i nogle helt andre farver og fik derfor et helt andet udtryk - se det HER