søndag, juni 28, 2015

Hakkede grydelapper


Grydelapper af stofstrimler - hakket på hakkenål nr 12.

Jeg købte i genbrugsforretning et lagen og et hovedpudebetræk, som jeg har revet i strimler:
- klip et lille hak i siden af stoffet og riv indtil en cm fra kanten - klip nyt lille hak og riv den modsatte vej og så fremdeles. På den måde kan du få een lang strimmel af lagenet.
Mine strimler er ca 1½ cm brede.

Grydelapperne er hakket med grundmaskerne i hakning/ tunesisk hækling og afsluttet med en række hæklede fastmasker hele vejen rundt.

mandag, juni 08, 2015

blød sweater


Sweater strikket næsten efter opskriften "Myk Høy Hals" fra bogen Skappelstrikk.
Jeg har efter min datters ønske strikket ærmerne noget smallere end i opskriften, og jeg har lavet rund hals med 3 pinde rib i stedet for høj hals.


 Jeg har strikket sweateren i Drops air farve 04 - mellemgrå  - det blødeste,bløde garn.
Forbrug: 296 gram = 6 nøgler

Jeg har ramt strikkefastheden fra opskriften,selvom jeg har brugt et andet garn. 
Jeg har idag strikket halskanten på pinde nr 6 - kan ikke huske om resten af sweateren er strikket på pinde 6 eller 7 - når pinden er ude af strikketøjet, så glemmer jeg sådan noget, hvis jeg ikke får det skrevet ned med det samme,

Opskriften er onesize - jeg synes den passer fint til min datter og jeg, der er 160/ 165 cm høje, så længere modeller, skal nok bruge mere garn og strikke kroppen længere end i opskriften.


Jeg kan godt lide detaljen med længere bagstykke.