mandag, november 19, 2012

Pindsvin som gave-vedhæng

Jeg har før strikket og hæklet små dyr - denne gang blev det et lille pindsvin, der senere blev til et vedhæng til en fødseldsdagsgave.
18-års fødselaren var kommet til at give udtryk for at hun kan lide pindsvin, så der var jo en god anledning til at få afløb for min trang til at lave små tosserier.

søndag, november 04, 2012

Håndledsvarmere

Jeg skulle lige afprøve hækle-teknikken crocodile stitch - mon det bare hedder krokodillemasker på dansk ?

Det blev til et par håndledsvarmere hæklet i strømpegarn fra Mayflower - farve 44.
Garnet er entrådet og er efter min smag for løst spundet til strømper, men det var perfekt til dette projekt.

Jeg har udvidet opskriften, der kan købes med garn som kit hos Fru Pigalopp - jeg har tilføjet lidt flere rækker og har lavet et hul til tommelfingeren, da jeg godt kan lide, at de går langt ud på hånden.

Garnet har jeg fundet i en "rodekasse" hos Sommerfuglen i København.