søndag, juni 17, 2012

Nederdel - kvart sol


Jeg har synet en nederdel af stof fra stof2000. Stoffet var en rest til 40,- meteren, så det blev et billigt stykke tøj til mig :-)

Nederdelen er lavet af et stykke stof klippet som en kvart sol - der skal kun sys en sidesøm, laves løbegang for oven og sys kantebånd på forneden.
Du finder en kvart-sol-nederdels-beregner og syvejledning hos Moegungen

Jeg har været min egen fotograf for at kunne fremvise nederdelen - vanskeligt at fotografere sig selv, men jeg fik da ramt motivet i brudstykker.

onsdag, juni 13, 2012

Asta - nu med tøj på


Asta har fået tøj på. Sweateren er strikket efter en af grundopskrifterne i bogen Strikkedukker - nederdelen er strikket "ud af hovedet" i skrå rib ( jeg fandt en vejledning til skrå rib hos Ruth ).

Det er altså sjovt, som den dukke har levet sit eget liv - jeg var sikker på, at jeg lavede en mere sprælsk kvinde, men hun blev en noget mere nydelig dame i stedet. Jeg prøvede virkelig at presse hende til at vælge noget mere farverigt tøj, men det gik bare ikke.

Måske hun vil peppes lidt op med et par smykker ?


Hun har været sjov at lave. Jeg kaster mig straks udi endnu en dukke - måske det bliver en mand til hende ??

tirsdag, juni 12, 2012

Asta - en strikket dukke


Dukken er strikket efter opskriften i Arne og Carlos bog Strikkedukker.
Garn: Dale Falk - superwash

 Hold da op, hvor jeg hyggede mig med at lave hende og se "personligheden" bryde igennem efterhånden som hun fik ansigt og hår.

Jeg vidste ikke, at hun hed Asta, før hun var helt færdig . . . 

Nu lægges sidste hånd på noget tøj til damen.