onsdag, december 20, 2006

Cykelslangetaske - 3.kapitel





Cykelslangetasken er færdig og jeg er yderst tilfreds - jeg kan specielt godt lide at den har en god rummelig bund - og så ligner den en lille buttet juleand.

Efter en times vasketid v/ 30 grader ( sammen med et par håndklæder og en smule vaskepulver) var valkningen godt igang, men slet ikke nok til min smag - tasken var for slatten og man så stadig tydeligt de strikkede masker.

Efter endnu en time med samme behandling var tasken som jeg vil have den - tyk og fast. Mens den endnu var våd, brugte jeg noget tid på at forme den - hæv den først lidt i facon og gned den bagefter over en rund skål ( puttede skålen ind i tasken for at forme den buttede krop over den).

Færdige mål : 22 cm høj og 28/35 cm bred.

Hvis jeg laver den igen, har jeg enkelte idéer til små ændringer :

- Jeg vil prøve med en cykelslange med større diameter for at få større ringe på ydersiden - denne slange var vist til tynde racerdæk.

- Jeg vil overveje kun at sætte cykelslange ind på langsiderne - indtagningerne i enden af tasken gør, at ringene efter vask kom til at sidde lidt hulter til bulter

5 kommentarer:

  1. Hvor er den skøn, sådan en tror jeg da også jeg vil få lavet mig. Er vild med kombinationen af de rå gummi og det lækre bløde garn. Skøn sag

    SvarSlet
  2. Sikke en flot taske, det er et flot arbejde
    God jul,
    Sus, Basselund på Vestfyn

    SvarSlet
  3. Den er blevet rigtigt sød og buttet, jeg er vildt misundelig på den gode måde!!
    kh Linda

    SvarSlet
  4. Hello, Dorte!! Thank you for coming by my blog. I am having fun looking at your, too, even though I can't read it. ;0) The pictures are great and I LOVE the purse! Very neat! I hope you have a very HAPPY NEW YEAR over there in Denmark! Sharon

    SvarSlet
  5. meget interessant, tak

    SvarSlet