fredag, november 04, 2005

lul lul, rokken går .....


Jeg har lavet en snor !!! For endnu er det nok for tidligt at kalde det for garn.
Under Mettes kyndige vejledning kom jeg rigtig godt i gang - i løbet af eftermiddagen fik jeg fat i teknikken og så gik det stærkt . . . men der skal vist timers, dages, ugers og måneders træning til før det bliver til blødt strikkegarn.
Jeg prøvede med noget forskelligt karteflor - fandt til sidst ud af, at jeg fandt det lettest at spinde direkte af noget fedtet, fårelugtende rå-uld.

Udover oplæring i spindeteknik bød dagen også på besøg på gårdbutik - egentlig var ærindet at købe noget karteflor til at øve sig med, men der hang mindsandten en sjælehenter .... og sådan en fulgte der ikke med min rok. I øvrigt et dejligt ord ... sjælehenter. Jeg er glad for at have en hobby, hvor man har brug for en sjælehenter - det navn lyder trygt og godt.

Jeg fik spundet en spolefuld, der nu er lavet til et nøgle .... desværre kom min "begynder-snor" jo så yderst, så det vil jeg skåne jer for et billede af.

Kærlig hilsen Dorte

5 kommentarer:

  1. Det er altså hyggeligt, Dorte, at vi to nu kan rokke sammen i ny og næ. Endnu en anledning til at nyde dit selskab og det vil jeg ikke lade gå fra mig! Du er godt nok kommet godt fra start! k.h. Mette

    SvarSlet
  2. Det ser da overbevisende ud !! Og nu er jeg nysgerrig; hvad er en sjælehenter ??? Det er lige før jeg må lære at spinde, hvis man skal bruge en sjælehenter ;-)
    God weekend. Kh Susanne i Silkeborg

    SvarSlet
  3. Jamen det ser da spændende ud, jeg ser frem til at se billeder af et færdigt garn.
    Har du fået opklaret din roks herkomst?
    God weekend
    Ulla

    SvarSlet
  4. Tillykke med at du er kommet i gang med at spinde.
    Det ser da slet ikke så tosset ud, og øvelse gør jo som bekendt mester.
    Ja, ovre hos jer hedder det en sjælehenter, hmm..mm hernede har jeg fået at vide det er en trækkerdreng, eller måske lidt pænere, slet og ret en trækker.
    Jaja, kært barn osv....
    Kh Kirsten

    SvarSlet
  5. Hallo,
    begeistert haben wir Ihre Nachricht gesehen vielleicht ist ja aktiv ferien ein Grund es anzusehen

    SvarSlet