tirsdag, august 16, 2005

Naboens babyfutter

Endnu et strikketøj blev færdigt - det er nu også ret overkommeligt at strikke futter i baby-størrelse. Disse skal ind til naboens nyfødte senere idag :


Strikket i Fortissima Tweed - jeg er vild med dets farveforløb.

Strikker videre på sjal i Kid Mohair - det skal være færdigt inden en uge, for det skal bruges som gave.

Og hvad er der ellers på pindene ?
1. Der ligger en halv ryg på en gulvlang cardigan - den har drillet fra start af - jeg fik aldrig strikkefastheden til at passe med den opskrift jeg fulgte. Nu har jeg fundet ny opskrift - piller muligvis det hele op og starter forfra - for jeg har bestemt ikke opgivet den !!

2. ½ meter rouleaukant. Det er den meget spæde start på en Mermaid-jakke.

Dét var det ....
Derudover ligger der pænt meget garn rundt omkring - noget indkøbt til bestemte projekter og andet, der bare MÅTTE købes fordi det var lækkert, billigt, blødt eller på anden måde uundværligt.

Og hvorfor er det så liiige jeg sidder med en stor lyst til at sy ? På den måde kommer jeg jo aldrig gennem garnbunkerne ....

Kærlig hilsen Dorte

4 kommentarer:

  1. Der er jo altså ingen, der siger, at du absolut skal igennem garnbunken lige nu! Gør det du har lyst til og er sjovt! Nyd det! k.h. Mette

    SvarSlet
  2. Det ligner næsten kobber! En flot farve!

    SvarSlet
  3. Dét garn er virkelig klædeligt til sådan en omgang futter !!!
    De er ultra-nuser !

    KH Vivian

    SvarSlet
  4. Hej Dorte,
    De er rigtig søde - og farven er vildt flot!
    Må jeg tigge opskriften?
    Knus Britta S
    gaffah@yahoo.com

    SvarSlet