onsdag, marts 30, 2005

Feriesysler


Kaleidoscope er navnet på denne blok, som jeg har syet på vores skiferie i Frankrig i påsken.
Jeg synes også den ligner en isblomst eller et snefnug, så den passer fint som et minde fra den slags ferie.
Nu har jeg 69 af de små blokke, som en dag ender som et stort sengetæppe. De første 60 blokke ses her
Jeg kalder min baby jane for OUTDOOR JANE og det kan jeg med rette gøre, når nogle af blokkene er syet i disse omgivelser :


Jeg kalder den OUTDOOR JANE af flere årsager.
Dels håber jeg på at sy mange af blokkene udendørs - jeg kan lide at holde ferier, hvor udendørslivet er i fokus.
Dels bruger jeg farver, inspireret af naturen : Klar blå himmel, dybe mørkegrønne svenske skove, friske grønne bøgeskove, krystalklare tyrkise fjeldsøer, mørkeblågrønne skovsøer m.m.

Og så fik jeg næsten strikket et par sokker på bilturen frem og tilbage til Frankrig :



Jeg har efterhånden strikket mange af disse mønstrede sokker af garn fra Markno
Og nu er jeg blevet så "frimodig", at jeg har kastet mig ud i at lave dem uens !!
Store sager for en som mig, der ellers godt kan lide systemer ....

Kærlig hilsen Dorte

onsdag, marts 02, 2005

Taske-dag

I fredags holdt jeg en dejlig feriedag.
Mødtes kl. 9.30 med 3 gode veninder for at sy tasker ..... og vi syede, syede og syede til kl. 23.00 !!!
Trods dette maraton-syning blev jeg ikke helt færdig - måtte bruge yderligere et par timer de sidste aftener for at sy hanke og for. Men nu er tasken færdig og jeg er yderst tilfreds med resultatet :

Den ene side .......................................... og den anden side

Taskerne er inspireret af Hanne Wellendorhs bøger om free style quiltning.
Man quilter stof fast på rullemadras ... bruger stoppefod og transportøren slået fra for at kunne quilte frit rundt på stoffet.

Jeg har tidligere syet et par tasker med samme teknik.
De kan ses her

En af sypigerne, der deltog i taske-dagen er METTE , der viser sin taske frem på hendes blog.
De to andre sypiger, Mette og Hanne, har fået lagt billeder af deres tasker ind HER

Sådan en dag sku´ man have nogle flere af .... det er godt for sjælen, at bruge så meget tid på noget man elsker at lave ... især når det foregår sammen med søde, hyggelige, inspirerende veninder !!

Kærlig hilsen Dorte