tirsdag, januar 25, 2005

Lang frakke og Dear Jane


Jeg kæmper fortsat med mine tykke pinde og flotte garn - det skulle gerne ende med at blive en lang cardigan/ frakke.
Jeg havde egentlig en opskrift, men den er helt umulig - jeg kan slet ikke få strikkefastheden til at passe. Istedet forsøger jeg mig frem - synes ikke det er besværligt at strikke på pinde 20, men jeg bruger meget tid på at strikke, pille op og strikke igen og igen.

Når jeg ikke strikker, så er jeg jo meget glad for at sy patchwork i hånden.
Jeg har i flere år været i gang med et større projekt ... sideløbende med flere andre projekter.
Det er en kopi af et gammelt amerikansk tæppe - Dear Jane.
Kort fortalt består tæppet af 169 forskellige kvadrater - med en kant af forskellige trekanter.
Jeg syr mine blokke i hånden - sådan ser en blok ud undervejs :


Dette er den 66.´ende blok jeg syr. De første 60 blokke jeg har syet, kan ses HER .
Det er et rigtig pille-arbejde, men jeg hygger mig gevaldigt med det.

Hej fra Dorte

6 kommentarer:

  1. jamen dottelot da.......hold da helt fest, hvor er den der quilt ubeskrivelig flot....hvor stor bliver den færdige quilt...den skal vel også håndquiltes?

    jeg holder mig til ren maskin og- crazy-quiltning!

    keep up the good work!

    kh malle

    SvarSlet
  2. Gosh... det er flot - dit tæppe. Tænk at farver og mønstre er sat så godt sammen for over 100 år siden, at de stadig vækker begejstring i 2005, det er da vidunderligt.

    KH Kate i Kalvehave

    SvarSlet
  3. Hej !
    Det originale tæppe kan ses her :
    http://www.dearjane.com
    Jeg bruger ikke de samme farver som i originalen, men mønstrene følger jeg så nøjagtigt som det er mig muligt.
    Der er mange over den ganske verden, der syr tæppet - der findes adskillige grupper her på nettet.
    Hej fra Dorte

    SvarSlet
  4. Hej Dorte. Hvor er du nået langt med Dear Jane. Jeg husker det, som var det i går, at du startede projektet. Det skrider da også fremad med strikketøjet! k.h. Mette

    SvarSlet
  5. Er det tændstikker der ligger på billedet ??? hvilket pillearbejde...Utrolig flot!! 2 dage til en frakke ?? er du altid så optimistisk?? :) Men det er en lækker farve du har valgt, jeg synes da du skal fortsætte!!

    SvarSlet
  6. Det er altid godt med langtidsprojekter :-)
    Flot patchwork, det tror jeg ikke, at jeg har tålmodighed til...
    Ulla

    SvarSlet