onsdag, december 29, 2004

Sjal



Dette sjal har lunet mig dejligt i juledagene.
Jeg strikkede det i december måned af garn fra Stof2000 . Af to nøgler garn fik jeg et dejligt bredt sjal på ca. 1½ meter. Opskriften er også fra Stof2000 - følger gratis med, når man køber garnet.
Blomsten er lavet af 3 blomster: en lille og en stor klippet i filt, en mellem hæklet af en rest garn. Alle tre lag samles med et par sting og en perle - fæstnes som pynt på sjalet eller til at holde det samlet med en sikkerhedsnål.

Jeg har opdaget, at min mor følger med i mine skriverier her på bloggen, så jeg kan ikke skrive om, hvad jeg lige nu har på pindende ....

Hej fra Dorte

søndag, december 26, 2004

Restestrømper



Så lykkedes det for mig, at få et billede ind i denne blog - takket være god hjælp fra Mette

Strømperne er strikket af en rest regnbuefarvet sat sammen med ensfarvet sort - blev færdige for et par uger siden og min datter har siden brugt dem flittigt.
På skafterne har jeg strikket hveranden farvet stribe i vrangmasker, for at opnå en relief-virkning. ( De "bulne" striber er 3 pinde brede = 1 pind ret - 2 pinde vrang ).

Og nu blev klokken alt for mange !! Tiden flyver altså af sted, når man sidder og bikser med sådan noget computer-halløj !

Godnat fra Dorte

søndag, december 19, 2004

Oprettelse af Blog

Hej !

Nu har jeg gennem flere måneder nydt at besøge en masse blogs her på nettet .... nu prøver jeg selv at oprette en.
Det er min tanke at skrive om, hvad jeg går og laver af håndarbejde ... det bliver nok mest strik og patchwork.
Og når jeg finder ud af, hvordan man sætter billeder ind, så får I også det at se !!

Indtil jeg har fået spurgt en god veninde, Mette, til råds om at lave en blog, så må jeg henvise jer til mine andre hjemmesider om Patchwork og efterårets håndarbejder.

God 4. søndag i advent til alle - venlig hilsen Dorte